Mandlige udfordringer2020-01-05T12:29:16+00:00

Kære mand! Livet er for kort til seksuelle dysfunktioner…

Herunder kan du kigge lidt på mine definitioner på en lang række seksuelle udfordringer/dysfunktioner, og hvilke er faringer jeg har gjort mig omkring dem, enten på egen krop eller igennem mit virke som sexolog.

En ting er dog sikkert: Du er ikke alene

Jalousi2020-01-05T09:01:17+00:00

Jalousi er uden tvivl en af de mest kendte følelser i forbindelse med usikkerhed i en parrelation, og kan være ødelæggende for både dig selv og de mennesker omkring dig, som du elsker. Måske er her ikke tale om en decideret dysfunktion, men det kan den blive med tiden, hvis den ikke tages kærligt om.

Jalousi er en følelse, de fleste af os oplever på et tidspunkt i livet, og det er en ret normal reaktion i forbindelse med usikkerhed. Følelsen er sammensat og opstår i et samspil mellem negative tanker og en grundlæggende følelse af angst for at miste.

Jalousi kan bunde i enten konkrete oplevelser eller forestillinger, man gør sig, men de følelsesmæssige og fysiske reaktioner er stort set de samme for os alle. Følelsen er sandsynligvis tillært, og synes grundlæggende at hænge sammen med oplevelsen af mindreværd og svigt. Jalousien kan følge os fra den tidlige barndom, eller den kan opstå senere i livet.

Man taler grundlæggende om to typer jalousi: Den sunde og den usunde.

Jeg har skrevet en del om netop dette emne på min blog: http://www.maxisme.dk/tag/jalousi/

Se også gerne Selvværdsproblematikker

Terapi:

Jeg har stor erfaring med samtaler om netop jalousi i parrelationer, både i monogame og i åbne relationer – den findes absolut begge steder, og jeg ved at du igennem samtaler kan få flyttet en usund jalousi over til at blive til en sund jalousi – måske endog begynde at føle medglæde.

Manglende kendskab til egen seksualitet2020-01-05T09:17:00+00:00

Det seksuelle selvbillede er så utrolig vigtigt at være klar på igennem opvæksten, og det er så utrolig sårbart et område at blive usikker på, fordi i det seksuelle selvbillede ligger en meget stor del af den identitet, som du tager med dig ind i voksenlivet.

Det kræver så meget overskud og mod at turde erkende en anderledeshed i teeenage-årene; at turde vedkende sig en anden identitet end den forventede, og derfor skjules den ofte til langt ind i voksenlivet med dertilhørende problematikker til følge.

Usikkerhed omkring homo- eller biseksualitet er helt naturligt, idet vort samfund stadig den dag i dag kan have en tendens til at kigge skævt til det ikke-heteroseksuelle, tillige med hele tonen i debatten omkring “køn” og det at føle sig forkert i forhold til det seksuelle køn, som man er blevet tildelt ved fødselen. Den tone indbyder ikke alle steder til åbenhed.

Jeg har på egen krop mærket denne usikkerhed i forhold til min seksualitet, og har undersøgt mine egne reaktioner i forhold til at være seksuel med mit eget køn – helt bevidst om, at jeg ville kunne være nødt til at kigge på min seksuelle identitet med helt andre øjne, hvis en anden erkendelse viste sig.

Terapi:

Lad os i fællesskab kigge på dit seksuelle selvbillede og den frygt der evt. sidder i dig. Lad os prøve at få bragt denne usikkerhed frem i lyset, således at den kan blive tydeliggjort og taget sig af.

Manglende lystfølelse2020-01-05T09:16:01+00:00

Som mand kan det være voldsomt intimiderende ikke altid at have lyst til sex, for ifølge den almindelige overbevisning, så har mænd altid lyst til sex. Dette er dog ikke altid tilfældet, ligesom mænd heller ikke altid primært er styret af den impulsive lyst, men kan være mere styret af en responsiv lyst, der ellers oftest opleves hos kvinder (ifølge normen).

Som kvinde kan oplevelsen af en manglende lystfølelse bero på en oplevelse af aldrig rigtigt opnå at blive tændt, at “det hele er overstået, før det rigtigt kommer i gang”. Det kan også opstå i jagten på orgasmen, der aldrig rigtig viser sig, eller i egen manglende forståelse for, hvordan din krop virker og reagerer.

Min egen erfaring er, at graden af lyst og ikke mindst hvilken type lyst jeg oplever, beror på rigtig mange faktorer i mit liv, og ikke mindst på den partner jeg er sammen med. Lyst er noget der skabes i mig, ikke noget der er udefrakommende, og hvis noget i mig er i ubalance, så kan det have indflydelse på min seksuelle lystfølelse.

Der kan være rigtig mange grunde til manglende lyst:

  • hvis jeg oplever smerter i forbindelse med sex
  • hvis jeg er usikker på mit seksuelle selvbillede
  • hvis jeg er hæmmet i forhold til egen selvtilfredsstillelse (onani)
  • hvis jeg ikke tror, at jeg er “god nok” seksuelt (selvværd)

Terapi:

Vi vil sammen snakke omkring, hvilke følelser der opstår i forbindelse med ønsket om sex, enten hvis ønsket er udefrakommende eller i dig selv. Hvad sker der i dig? Vi vil også kigge på, hvilke alternativer der kunne være. Er du udfordret på egen selvtilfredsstillelse (onani), vil jeg kunne vejlede dig og give dig nogle øvelser. Er du udfordret på dit seksuelle selvbillede, vil vi sammen kigge på det.

Sensualitetstræning

Både hvis du kommer alene eller I kommer som et par, kan der være en god hjælp i at arbejde med sensualitetstræning og bevidst berøring – både på dig selv og på din eventuelle partner, idet rigtig mange i dag glemmer at være tilstede i jagten på enten at tilfredsstille partneren eller på opnåelse af den der så vigtige orgasme/udløsning. I sensualitetstræningen lærer du/I vigtigheden i at kunne forblive fremfor at forsvinde.

Pornoafhængighed2020-01-05T09:18:14+00:00

Nedenfor har jeg prøvet at give en definition på pornoafhængighed. Symptomerne er selvfølgelig relative, men kan være retningsgivende.

Definition af Pornoafhængighed

“Overdrevent brug af tid på pornografi – bøger, blade, film og på internettet – som har en ødelæggende effekt på et menneskes liv, er den helt basale definition på pornoafhængighed.”

Symptomer på pornoafhængighed

  • Stort forbrug af porno.
  • Overdreven onani.
  • Du bruger mere og mere tid på at se porno.
  • Det giver problemer i parforholdet.
  • Hvis dit behov for at se porno har en negativ indflydelse på dit liv, så kan en eventuel afhængighed være det overordnede problem.
  • Social isolation.

Se også Sexafhængighed

Terapi:

Hvis du synes, at nogle af de ovenstående symptomer stemmer overens med den måde, du har det på, så er der en mulighed for at få dit liv tilbage igennem samtaleterapi.

Rejsningsbesvær2020-01-05T09:17:52+00:00

På samme måde som ved tidlig sædafgang, så er dette noget de fleste mænd, hvis ikke alle, oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv af kortere eller længere varighed, og det kan være et voldsomt angreb på en mands maskuline selvbillede, når dette sker; derved opstår frygten for en gentagelse med tilhørende ond cirkel til følge.

Kære mand: Din maskulinitet sidder ikke i din evne til at få rejsning, eller i at kunne holde en rejsning i timevis. En rejsning kommer og går – og den har en tendens til helt at forlade dig, hvis du tænker for meget over det.

Terapi:

Lad os sammen kigge på i hvilke situationer den manglende rejsning viser sig og om dens oprindelse evt. er mulig at få øje på. Endvidere vil jeg bede dig tænke over, at når det store hoved ikke kan sige nej, så kan det lille muligvis – den er altid værd at tænke over.

Selvværdsproblematikker2020-01-05T09:04:58+00:00

Selvværdet spiller en utrolig stor rolle i forbindelse med et velfungerende sexliv. Selvtilliden kan hjælpe dig en del af vejen, men hvis du vakler i din fundamentale tro på at du er helt perfekt som den du er, ligegyldigt hvad andre evt. har af mening herom, så vil denne tvivl uomtvisteligt spille en rolle i dit intime liv – specielt i relationer der begynder at stikke dybere end blot et one-night stand.

Som mand:

Tidlig udløsning eller manglende/svigtende rejsning kan være et tegn på ønsket om at skulle præstere seksuelt (men kan også bero på mange andre ting), og derved kan der måske kigges på dit selvværd og på, hvor i verden du mener at kunne finde din plads.

Som kvinde:

Tørhed i skeden, anspændthed eller udeblivende orgasme kan være et tegn på ønsket om at skulle præstere seksuelt (men kan også bero på mange andre ting), og derved kan der måske kigges på dit selvværd og på, hvor i verden du mener at kunne finde din plads.

Selvværd vs. selvtillid

Selvtillid er troen på egne evner i forskellige situationer og kan være påvirket af ting udenfor dig selv, for eksempel successer og resultater. … Selvværd er opfattelsen af dig selv og dit værd som menneske.

Sen eller manglende sædafgang2020-01-05T09:17:19+00:00

På samme måde som “tidlig sædafgang” kan være en udfordring, således kan det modsatte også være tilfældet. Hvis du har sen eller helt manglende sædafgang jævnligt eller altid, så er det vigtigt at gøre sig klart, om problemet er fysisk og/eller psykisk relateret. Hvis du ikke allerede har været ved egen læge til undersøgelse, vil jeg som noget af det første råde dig til det.

Terapi:

Er problemstillingen psykisk, har jeg erfaring med at samtaleterapi kan være en hjælp til at blive bekendt med baggrunden bag dysfunktionen, samt at få belyst om der er situationer, hvor problemet er mindre synligt end andre.

Sexafhængighed2020-01-05T09:01:47+00:00

Der er i praksis tale om to tilstande: Sexafhængighed og hyperseksualitet, som overlapper hinanden. (Læs: Sexafhængighed)

Terapi:

Begge tilstande kan der kigges på og jeg vil meget gerne hjælpe dig med at få øje på nogle alternativer, således at du kan få kontrollen over dit eget liv tilbage

Tidlig sædafgang2020-01-05T09:18:24+00:00

“Tidlig sædafgang” er noget de fleste, om ikke alle mænd, oplever på et eller andet tidspunkt i deres seksuelle liv; jeg har selv oplevet at blive fanget i den onde cirkel af præstationsiver, der uvægerligt fører til præcis det som det ikke skal, nemlig at udløsningen kommer uønsket hurtigt og at den bliver meget svær at kontrollere.

Jeg er ikke er af den overbevisning, at vi som mænd skal regulere vores udløsning i forhold til eksempelvis en kvindes evne til at få en orgasme, hvilket ofte er baggrunden for forestillingen om “en for tidlig udløsning”, altså at jeg som mand skal kunne holde mig, indtil den jeg er sammen med har opnået orgasme. Det mener jeg er et skråplan at komme ind på, og noget der helt klart kun medfører præstationsangst og en dertilhørende ond cirkel. I stedet skal vi i fællesskab lære at nyde hinanden og at slappe af sammen, for derved at fjerne fokus fra udløsning og orgasme.

Terapi:

Vi vil samme prøve at kigge på, hvornår dette blev en udfordring for dig/jer, og på hvilke mekanismer der kan ligge bagved dette. I hvert fald har jeg egen-erfaring hermed at trække på.

If you don't laugh during sex at least once, you're having sex with the wrong person
Kontakt mig
Go to Top